CleanIT

CleanIT VIP

CleanIT ViP er den professionelle løsning til de professionelle servicevirksomheder, der leverer vinduespolering og andre serviceydelser til virksomheder og private husstande. Hent produktblad

Funktioner:

  • CleanIT ViP hjælper brugerne med den administrative ressourcestyring, der er nødvendig for at sikre, at der bliver leveret som aftalt, og at man får fremsendt de fakturaer, som man har tænkt sig. Systemets mission er at hjælpe brugeren med at styre disse vitale problemområder.
  • CleanIT ViP giver overblik og gør det muligt at optimere den daglige planlægning med den bedste udnyttelse af virksomhedens ressourcer. På baggrund af de registrerede opgaver danner CleanIT ViP arbejdsplaner for op til 1 år ad gangen. Når en kunde kontakter virksomheden for at ændre eller aflyse en aftale, finder CleanIT ViP nemt frem til kunden og giver planlæggeren mulighed for at flytte eller aflyse opgaven.
  • CleanIT ViP kan dele kunderne op i forskellige grupper med hensyn til faktureringsmåden. Nogle kunder skal måske have en faktura med et fast aftalt beløb med et fast aftalt interval. Disse kunder faktureres v.h.a. fakturaskabeloner. Andre kunder skal betale en pris pr. gang og have fakturaen, når serviceydelsen er leveret. Nogle af disse kunder ønsker imidlertid at få samlet alle ydelser på en månedlig faktura, mens andre kan faktureres, når det passer dig.
  • CleanIT ViP har derfor 3 forskellige faktureringsmetoder:
    • Fakturaskabeloner med fakturering af faste beløb på faste tidspunkter.
    • Løbende fakturering af alle ydelser i den forgangne måned.
    • Løbende fakturering med alt siden sidste fakturering.
  • Du kan naturligvis benytte alle 3 faktureringsmetoder og kan derfor opfylde dine kunders ønsker vedr. fakturering. Fakturaerne kan udskrives i A4-format med FI-kort til erhvervs-kunder og private og/eller på A5 girokort til private kunder. Systemet kan indstilles til at udskrive prisen excl. moms til erhvervskunder og incl. moms til private husstande.
  • CleanIT ViP kan bruges med eller uden turnumre. Med turnumre lægger man kunderne ind på en tur (f.eks. 1. mandag i måneden), og derefter tildeler man hver kunde et løbenummer på turen. Derved udskrives kunderne i den rigtige rækkefølge på turplanen, og eventuelle girokort, der skal med i bilen, udskrives i den samme rækkefølge, så den aktuelle kunde altid ligger øverst i bunken.

CleanIT ViP kan udbygges med en app eller et SMS-modul, som gør det muligt for den enkelte servicemedarbejder at klarmelde de enkelte opgaver med en app eller med en SMS-besked.

Vi har også et modul til tablets, som servicemedarbejderne kan bruge til at se og klarmelde sine opgaver. Læs mere om CleanIT VIP Mobil.